§ 1. Foreningens navn:

Foreningens navn er Mediegruppen Danmark

§ 2. Foreningens formål:


Foreningens formål er at tilbyde/udvikle netværk, foredrag, debatskabende arrangementer og faglig udvikling for alle interesserede med hovedvægt på arkiv- og biblioteks- og researcharbejde i medieverdenen.

§ 3. Medlemmer:


Som medlem af foreningen kan optages alle, der aktivt vil arbejde for foreningens formål.

Medlemskab, herunder stemmeret på generalforsamlingen og opstillingsret til bestyrelsen opnås, når kontingent er betalt senest fjorten dage før generalforsamlingen.

§ 3.1. Hvis et medlem overtræder foreningens vedtægter og ordensregler, kan bestyrelsen ved simpelt flertal vælge at ekskludere medlemmet.

§ 4. Kontingent:


Til drift af foreningens formål betales et årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.

§ 5. Regnskab og revision:


Regnskabsåret er kalenderåret.

Det reviderede regnskab med kommende års budget, skal være fremsendt til medlemmer senest 14 dage før den ordinære generalforsamling.

Foreningens midler opbevares på foreningens bankkonto.

§ 5.1. Revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det.

Revisoren kan være et ethvert medlem af foreningen.

Vedkommende må ikke sidde i bestyrelsen eller være samboende/i familie med et bestyrelsesmedlem.

§ 6. Generalforsamling:

Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, afholdes hvert år inden udgangen af maj.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmer. Dagsorden vedlægges indkaldelsen.

Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før generalforsamlingen.

§ 7. Dagsorden:

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Regnskab for det forløbne år til godkendelse.

4. Budget til orientering

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Fastsættelse af kontingent.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant.

8. Valg af revisor og suppleant.

9. Eventuelt.

§ 8. Stemmeret og afstemning:

Stemmeret til generalforsamlingen har de fremmødte medlemmer. Medlemmer, der skylder kontingent, har ikke stemmeret.

Medlemmerne træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal på den ordinære generalforsamling.

Afstemningen sker ved håndsoprækning, men såfremt dirigenten eller et medlem forlanger det, skal afstemningen ske skriftligt.

§ 9. Ekstraordinær generalforsamling:


Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne forlanger det. Anmodning om ekstraordinær generalforsamling skal ledsages af udførlig dagsorden.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske senest 14 dage efter krav er fremkommet og indkaldes med samme varsel som den ordinære generalforsamling.

§ 10. Tegningsret

§ 10.1. Foreningen tegnes af formanden og kassereren for bestyrelsen i forening eller ved en af disses forfald af formanden eller kassereren i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer.

§ 10.2. Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse.

§ 10.3. Ved beløb under 2.000 kr. kan kassereren alene underskrive.

§ 10.4. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

§ 11. Bestyrelsens ledelse:

Foreningens daglige ledelse er hos bestyrelsen, der består af fem medlemmer, som i videst muligt omfang repræsenterer foreningens forskellige interesseområder.

Formanden og kassereren har tegningsret over foreningen økonomiske midler, når de begge underskriver.

Det er den samlede bestyrelse, der skal underskrive det årlige regnskab.

Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. Genvalg kan ske. I ulige år vælges to bestyrelsesmedlemmer, og i lige år vælges tre bestyrelsesmedlemmer.
Hvis et bestyrelsesmedlem vælger at træde ud af bestyrelsen midt i en valgperiode vælges på den næstkommende generalforsamling et nyt bestyrelsesmedlem for resten af bestyrelsesmedlemmets

valgperiode.

Der vælges hvert år en suppleant til bestyrelsen, som træder ind i tilfælde af, at et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen inden for valgperioden.

Bestyrelsen fastlægger selv fordelingen af posterne formand og kasserer på sit første møde, der skal afholdes umiddelbart efter den ordinære generalforsamling.

For at være valgbar, skal den foreslåede personligt være til stede og tilkendegive at være villig til at modtage valg eller skriftligt tilkendegive at være villig til at modtage valg.

Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, formanden eller to bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt, og indkaldes med mindst syv dages varsel.

§ 12. Opløsning/ændring af formåls paragraf:

Forslag til opløsning eller ændring af foreningens vedtægter kan kun vedtages på en ekstraordinær generalforsamling. Mindst 2/3 af de fremmødte skal stemme for forslaget hvis forslaget skal godkendes.

I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens formue/overskud almennyttige formål.

Således vedtaget på det stiftende møde den 10. april 2013.

Underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer

Formand:
Kristian Damsbo Eriksen

Kasserer:
Lene Jakobsen

Bestyrelsesmedlemmer:
Tine Salomonsen
Hans Henrik Kragh-Nielsen
Jutta Rytter Hansen

Vedtægterne kan hentes som pdf her.

Joomla templates by a4joomla