Oplæggets beskrivelse:

Mange historier i massemedierne baserer sig i dag på robotter, der trækker store mængder data ud fra nettet. Når norske VG og danske Ekstra Bladet i 2008 skriver, at flere kvindelige skuespillere føler sig presset til sex som modydelse for at få en rolle, sker det på basis af et robotudtræk af data fra den norske og danske skuespillerhåndbog, som bagefter benyttes som grundlag for en elektronisk rundspørge.
I Danmark har Tommy Kaas og Nils Mulvad siden 2004 benyttet robotter til at hente data til en stribe historier. Robotterne har hentet data fra bl.a. Statstidende, Skat, retslisterne, husdyrbrugsregistret, flere folketings- og kommunalvalg, norske skolekarakterer, landbrugsstøttedata fra en række lande, oplysninger om praktiserende læger, og de bruges til daglig overvågning af folketingspolitikernes afstemninger, som danske Altinget har på forsiden.
Robotterne er også brugt til minutovervågning af netsider og automatisk generering af nyheder.

Oplægsholderens CV:

Nils Mulvad, født 1955.Journalist og partner i Kaas & Mulvad samt lektor på Journalisthøjskolen. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1989. Tidligere direktør i Dicar – Center for Analytisk Journalistik og journalist på Morgenavisen Jyllands-Posten. Sammen med journalist Flemming Svith skrevet "Vagthundens nye bolig" (1998). og "Vagthund i Vidensamfundet" (2002). Medstifter af Global Investigative Journalism Network i 2003 og Farmsubsidy.org i 2005. Modtog i 2006 prisen som Årets Europæiske Journalist og året efter en særlig offentlighedspris fra den amerikanske forening for undersøgende journalistisk, IRE (Investigative Reporter and Editors).

Tlf 70200744
www.kaasogmulvad.dk

Kaas & Mulvad

 

 

Joomla templates by a4joomla